John Nielsen: uvildig cybersikkerhed og digital suverænitet

Uvildig IT-sikkerhed siden 2009

Nielco IT er mig. John Nielsen. En mand med mere end 30 års erfaring inden for IT-sikkerhed, og en virksomhed uden produkter at sælge.

Navnet? Det skulle have været “Nielsen og co.” Men Nielsen er Danmarks mest udbredte efternavn, så det blev til Nielco IT i stedet.

Baggrund

Jeg har arbejdet med IT-sikkerhed, siden det blev kaldt EDB-sikkerhed. Dengang handlede det om backup-bånd og adgangskoder på fire tegn. I dag handler det om ransomware, supply chain-angreb, NIS2-compliance og spørgsmålet om, hvem der reelt kontrollerer jeres systemer. Teknologien har ændret sig. Grundprincipperne er de samme.

Min erfaring kommer fra steder, hvor sikkerhed ikke er til forhandling:

Finanssektoren. Danske Bank og EDC, hvor nedetid koster penge, og hvor tilsynsmyndigheder stiller krav.

Offentlige myndigheder. Miljøstyrelsen og andre organisationer med ansvar for borgernes data og samfundskritiske systemer.

Kritisk infrastruktur. Forsyningssektoren og organisationer, hvor et vellykket angreb har konsekvenser ud over IT-afdelingen.

Den baggrund bruger jeg nu til at hjælpe virksomheder og offentlige organisationer med at forstå deres sikkerhed og deres afhængigheder og træffe de rigtige beslutninger.

Hvad jeg gør

Jeg leverer uafhængig IT-sikkerhed og rådgivning. Det betyder:

Cybersikkerhedsaudit: Systematisk gennemgang af jeres sikkerhed med konkrete fund og anbefalinger.

Penetrationstest: Kontrollerede angreb på jeres systemer for at finde hullerne, før andre gør.

Red teaming: Realistiske angrebssimuleringer, der tester jeres samlede forsvar.

Mystery shopping: Test af den menneskelige faktor med phishing og social engineering.

Digital bevissikring: Sikring af elektroniske beviser til retssager.

IT-sagkyndig: Teknisk ekspert i juridiske tvister for domstole og advokater.

IT-rådgivning: Uvildig sparring om cloud, infrastruktur, IT-investeringer og leverandørafhængighed.

Ekstern IT-ledelse: Cyber Security Advisor, ekstern CTO, DPO eller IT-driftschef, når I har brug for erfaringen uden en fastansættelse.

Digital suverænitet

Data i Danmark er ikke det samme som dansk jurisdiktion. Jeg kortlægger, hvem der reelt kan lukke, se eller ændre jeres systemer, og hvad et leverandørskifte koster per kritisk system.

Svaret er sjældent, at alt skal flyttes. Nogle systemer skal flyttes, andre skal blive. Nævner jeg et europæisk alternativ, har jeg tjekket ejerskab og hosting først.

Læs om jurisdiktions- og afhængighedsvurdering eller om digital suverænitet.

Uafhængighed

Jeg sælger ikke produkter. Jeg har ingen partnerskaber med leverandører. Jeg får ikke provision for at anbefale bestemte løsninger.

Det betyder, at jeg kan sige tingene, som de er. Hvis jeres nuværende setup er godt nok, siger jeg det. Hvis jeres leverandør ikke leverer, siger jeg det også. Hvis I bruger penge på noget, der ikke giver værdi, siger jeg det.

Den uafhængighed er grunden til, at domstole udpeger mig som skønsmand, at advokater bruger mig som sagkyndig, og at virksomheder beder mig vurdere deres leverandørers anbefalinger.

Måden jeg arbejder på

Jeg er ikke et stort konsulenthus med juniormedarbejdere og projektledere. Når I hyrer Nielco IT, får I mig.

Det betyder direkte kommunikation uden mellemled. Det betyder også, at I får en person med erfaring fra starten, ikke en der skal sætte sig ind i tingene først.

Jeg holder jer orienteret undervejs. Jeg leverer til tiden. Og jeg sørger for, at I aldrig bliver negativt overrasket.

Til gengæld er jeg ikke kreativ eller farverig. Mine rapporter er ikke pæne. De er brugbare.

Hvem jeg arbejder for

Virksomheder fra SMV til enterprise, der vil have en uafhængig vurdering af deres sikkerhed og deres leverandørafhængighed.

Offentlig sektor med ansvar for borgernes data og samfundskritiske systemer.

Advokater, der har brug for teknisk ekspertise i juridiske sager.

Domstole, der udpeger mig som uvildig IT-sagkyndig.

Jeg arbejder i hele landet, ikke kun i Østjylland.

En hjertesag

Ved siden af mit arbejde med virksomheder hjælper jeg også stalking-ramte med at genvinde kontrollen over deres digitale liv. Det er en hjertesag.

Ingen fortjener at blive overvåget. Og du er ikke alene. Der er hjælp at få.

Læs mere her

Lad os tale sammen

Ring på 70 13 63 23 eller udfyld formularen.

Så tager vi en uforpligtende snak om jeres situation og finder ud af, om jeg kan hjælpe.

Skal jeg kontakte dig?

Udfyld formularen, så finder vi ud af, om jeg er den rigtige til jeres opgave.

Seneste på bloggen

To ønsker, der trækker i hver sin retning

To ønsker, der trækker i hver sin retning

Regeringsgrundlaget nævner digital suverænitet flere gange. Det er den rigtige retning. Men der er en revne i fundamentet. Først det positive Grundlaget vil styrke EU's digitale handlefrihed, udvikle egne europæiske løsninger, investere i supercomputerkapacitet og i...

Politikken dækker ikke AI-værktøjerne

Politikken dækker ikke AI-værktøjerne

Jeres persondatapolitik dækker oplysninger i kundesystemet og i databaserne. Den dækker ikke det, en medarbejder tastede ind i et AI-værktøj i går. Politikkerne er ældre end værktøjerne De fleste er skrevet før generativ AI. De dækker persondata i systemer,...

Appen installeres. Ingen bruger bliver spurgt

Appen installeres. Ingen bruger bliver spurgt

En stor softwareleverandør har genoptaget automatisk installation af sin AI-app på virksomheders pc'er. Europa er undtaget. Ikke som en service. Hvad der sker Appen installeres i baggrunden via den almindelige systemopdatering på alle kommercielle maskiner med...